HVEM ER VI

Ud over flere løst tilknyttede Pant-for-Pant-chauffører, hvor mange er tidligere hjemløse, består vores team indtil videre blandt andet af:

Ali Hald Pedersen – Projektleder i Pant-for-Pant

Som projektleder for Pant-for-Pant har Ali ansvar for rekruttering, frivillige, medarbejdere, fastholdelse osv. Samt tilrettelæggelse af diverse opgaver. Ali har mange års erfaring med at arbejde med udsatte mennesker og brænder for at hjælpe dem på rette vej. 

 Jeg håber at kunne være med til at gøre en forskel for mennesker, der har det svært og mangler et skub i den rigtige retning.” 
Ali kan kontaktes på mail: ali@pantforpant.dk eller mobil: 31 32 00 55.   
Hjemmeside 2

Simon Nielsen – bestyrelsesformand i Hus Forbi og strategisk partner i Pant-for-Pant

Simon deltager i markedsføringen af Pant-for-Pant og kommer gerne ud til jeres virksomhed for at fortælle om både sit eget liv, og hvorfor Pant-for-Pant kan gøre en forskel.  

Han er fra Jylland og har tidligere arbejdet som erhvervsfisker. En dag for ti år siden blev Simon ramt af en bil i høj fart og kommer så alvorligt til skade, at han aldrig siden er vendt tilbage til sit erhverv. Efter ulykken kæmper Simon i et par år med at komme tilbage, men får ikke den fornødne hjælp og anerkendelse. Han opgiver til sidst systemet, og siden har han levet på gaden i bl.a. København. 

Simon er så småt begyndt at tro på sin fremtid, men bliver stærkt udfordret, når det bedste, jobcentret kan tilbyde ham, er et ressourceforløb på fem år. 

Jeg magter sgu næsten ikke at se mig selv i systemet i fem år mere, hvor jeg blot skal gå fra praktik til praktik. Jeg har brug for, der sker noget snart. Heldigvis har jeg Hus Forbi og Pant-for-Pant, hvor jeg ved, at min indsats gør en forskel. Det holder mig oppe, når jeg bliver ramt af håbløsheden og får lyst til at opgive det hele.” 
 Simon kan kontaktes på mail: formand@husforbi.dk eller mobil: 53 73 04 99.   

Bo Carlsen – chauffør i Pant-for-Pant

Bo har i en årerække været frivillig i Hus Forbi og kørt aviser rundt i hele landet samt haft stor andel i istandsættelsen af Hus Forbi’s lokaler i Vanløse over flere omgange. 

Bo har hele sit liv kæmpet for at få et stabilt liv. Hans opvækst har ikke været den nemmeste, og blandt andet derfor har Bo tidligere kæmpet hårdt med både misbrug og depression. 

Bo har været hjemløs mange gange i sit liv og i flere år boet i en gammel bil eller sovet på gaden. Bo har haft mange forskellige jobs, men de har sjældent varet ret længe. Som følge heraf har Bo i nu over ti år været fast besøgende i Jobcentret og kan tælle over 20 virksomhedspraktikker og arbejdsprøvninger i sit forsøg på at finde fodfæste. Bo har nu efter længere tids chaufførjob hos Pant-for-Pant fået bevilliget fleksjob, som medarbejder i Hus Forbi. 

 

“Jeg er så fucking træt af det her system. Jeg vil bare gerne have lov til at bidrage med det, jeg kan. I Pant-for-Pant ved jeg, at jeg ikke bliver smidt ud med badevandet, hvis en lille ting går galt, hvis jeg f.eks. har en dårlig dag. Her ved jeg med sikkerhed, at det, jeg gør, har værdi, og at nogen har brug for mig.